Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

Traditionsrigt løb kårer jysk/fynske mestre i klubrally.

Motorsport Nordjylland (MNJ) blænder lørdag d. 29. oktober op for Herregårdsløbet, som er finale for Jysk/fynsk mesterskab (JFM) i klubrally. Klubrally er indgangsvinklen til senere at få licens til at køre hastighedsprøverne i rally.

- Herregårdsløbet har været afviklet uafbrudt i over 50 år, oplyser løbsleder Preben Stensballe. - MNJ sætter derfor meget man power ind på, at traditionskæden ikke knækker. Vi har joket lidt med, at kun en kraftig efterårs-storm eller et heftigt snekaos kunne sætte kæppe i bilhjulene, men så blev det derimod en pandemi i 2020! Men vi er tilbage i fuld power.......

Niels Bjerre er sammen med hustruen Inger allerede kåret som jysk/fynske mestre i rallykategorien over 1.600 ccm. med klassede dæk: - Vi har været inde i en god stime med 3 klassesejre i træk. Ved JFM-semifinalen blev vi dog noget overrasket af det glatte underlag i regnvejret. Vi kunne slet ikke finde bid i asfalten med vores Peugeot 306 GTI og skøjtede derfor noget rundt, men vi fik heldigvis rettet op på problemerne i det afsluttende tørvejr.

- JFM-slutspurten i rookie-klassen bliver en spændende oplevelse set med nordjyske briller, fortsætter Preben Stensballe. - Vores nytilkomne polske kørerduo, Antoni Knoll og Marta Murkowska (Peugeot 206 Gti) har fightet intenst med klubkammeraterne: Niclas Achard Henriksen og Nicolai Nygaard Pedersen (Peugeot 106 Rallye). Begge mandskaber har 2 sejre med i bagagerummet til Herregårdsløbet, og i praksis vil den bedst placerede i JFM-finalen også være jysk/fynske mestre.

- Sidste år måtte vi melde afbud til Herregårdsløbet grundet Covid-19, supplerer Antoni Knoll. - Vi havde ellers set frem til at køre på vores nye hjemmebane. Klubrally er ikke så udbredt i Polen, men det er god mulighed for at køre motorløb på et fornuftigt budget. Først og fremmest lærer man at holde hovedet koldt i pressede siutuationer, og samtidig har vi mødt stor imødekommenhed hos vores nye danske rally-venner.

- Vi har fightet lidt gennem 2022-sæsonen med at få det rette flow i konkurrencerytmen, konstaterer Niclas Achard Henriksen. - Men det er også charmen ved at køre klubrally. På hver eneste prøve kan man score utilsigtede strafsekunder, og det bliver der ikke råd til i Herregårdsløbet!

MNJ-parret, Kennet Larsen og Michael Thomsen, stiller desuden til start i deres heftige Volvo 850.

- JFM-finalen er desuden støttet af Nordjysk Autoophug og har rallycentrum hos Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser i Aars, afslutter Preben Stensballe. - Herregårdsløbet 2022 byder på 6 prøvearealer, som hver køres 2 gange. Publikum kan søge informationer i rallycentrum.
- Antoni Knoll & Marta Murkowska
- Kennet Larsen& Michael Thomsen
 
- Niclas Achard Henriksen & Nicolai Nygaard Pedersen
- Niels & Inger Bjerre
- Antoni Knoll & Marta Murkowska

 
- Kennet Larsen& Michael Thomsen

 
- Niclas Achard Henriksen & Nicolai Nygaard Pedersen

 

 
- Niels & Inger Bjerre
Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877