Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

December 2014

Formandens spalte december 2014

Så er året næsten gået, og jeg synes vi fra MNJ´s side kan sige, at det er gået godt.

Vores udvidelse af banen i Nysum blev færdig til tiden, selv om det holdt hårdt, og det blev til nogle lange dage for nogen i Nysum. Kørerne har taget rigtig godt imod banen, og der er blevet sagt mange pæne ord om den.

Rallyafdelingen har også i år lavet en afdeling af DM i Rally. Det er bare en skam, at der ikke er flere deltagere til sådan et løb, men vi må nok konstatere, at interessen for Rally i Danmark er stærkt faldende, så kan vi kun håbe på det vender. Men klubben lavede et stort rally med nogle meget gode prøver.

I Mou er der også gang i den med stigende interesse for gokart.

Jeg har været til repræsentantskabsmøde i DASU. Et stille og roligt møde med lidt udskiftning på nogle få poster. Samt forslag fra bestyrelsen om nogle ændringer af udvalg som blev nedstemt. Jeg tror nok af den grund, at de ikke var rigtig gennemtænkte og færdigudarbejdede.

Der blev også vedtaget en stigning i kontingent til DASU. Vi har vedtaget, at MNJ kører videre med de samme priser som i 2014, og derved får vi et lille tab i 2015.

På mødet fik Kaj Storgaard overrakt DASU´s hæderstegn i sølv. Tillykke med det Kaj.

Hvad skal der så ske i MNJ i 2015?

Hvis der stadig er interesse for en gokart bane i Nysum, skal vi nu til at smøge ærmerne op og komme i gang.

Støjberegninger er færdige og indsendt til kommunen.

Jeg gætter på, at vi har den sidste tilladelse inden jul eller først i det nye år.

Så skal der flyttes jord. Vi er så småt startet på det, men der skal meget arbejde til for at få plads til banen.  Synes at vi klubben har vist, at det godt kan lade sig gøre.

På Rally Cross banen skal der stadig laves en del arbejde, inden den er helt færdig.

Vi skal også have lavet støjvolde op til Nysumgaardvej hele vejen langs vores jord, og det skal vi gøre inden sæsonen starter af hensyn til vores naboer, som vi meget gerne vil bevare vores gode forhold til.

Ja, så der er nok at gå i gang med. Ingen behøver at kede sig.

Der skal lyde en stor tak til vores sponsorer og alle andre, der har støttet MNJ i 2014.

Da også en stor tak til alle som har givet en hånd med i klubben både til løb og til arbejdsdage.

Til sidst vil jeg ønske alle.

En glædelig jul og et godt nytår

Mvh

Finn

Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877