Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

Referat fra Banesektionsmødet afholdt 20 marts

Banesektionsmøde: 5-2018
Dato: 20. marts 2018
Sted: Gården Nysum
 
Tilstede: Kaj, Ib, Steen, Peter, Helle, Ivan, Jan og Anders
Afbud: Jesper og Dennis
 
Dagsorden:
  1. Referat fra sidste møde
  2. Formanden orienterer:
    1. Strong
    2. Miljøtilladelse
  3. Aktivitetskalender
    1. RX Nordic
    2. RC løb + FR Cup
    3. Yokohama Rallysprint 15/9
  4. Økonomi
  5. Program mv.
  6. To do liste
  7. Bordet rundt
  8. Evt.
  9. Næste møde
 
Kaj byder velkommen
 
1. Referat fra sidste møde:
Punktet udskydes til næste møde.
 
2. Formanden orienterer:
a. Strong:
Der bliver i alt 8 udsendelser. Der har været lidt andre udfordringer, da det denne gang ikke var på egen bane, men det har været ok.
 
b. Miljøtilladelse:
Det trækker desværre ud og den forventes først klar pr. 1/1-2019. Det er som om, at den bliver behandlet som en ny ansøgning i stedet for en sammenlægning af de nuværende tilladelser.
Peter bliver inddraget i processen.
 
3. Aktivitetskalender:
Tillægsregler for Nysumcuppen er på hjemmesiden.
 
a. RX Nordic:
Der forhandles stadig om en endelig aftale, hvilken der kæmpes for at komme i mål med. Det skal dog ikke være for enhver pris. Økonomien skal kunne hænge sammen, inden der sættes en underskrift.
 
b. RC løb + FR Cup:
Kørerforeningen for RC har forespurgt på at flytte løbet fra den 20/5 til den 9/9.
DASU har forespurgt, om vi ønsker at afvikle FR Cup den 8/9, da FSAS har givet afkald på denne afdeling.
Begge blev vedtaget.
 
c. Yokohama Rallysprint 15/9:
Rallyafdelingen ønsker at bruge banen denne dag.
 
4. Økonomi:
Strøm er blevet væsentligt forbedret i depotet.
Der er indkøbt 50 længder autoværn, men der mangler stolper.
Der arbejdes på belægning i depotet. Der er stadig ledige arealer til salg i etape 1.
 
Peter spørger ind til en pris på leje af banen til test af en bil.
Kaj informerer, at det er muligt en lørdag fra kl. 09.00 – 14.00. Prisen er 5.000 kr.
 
5. Program mv.:
Svend oplærer Malene, så hun kan tage over.
 
6. To do liste:
Listen blev gennemgået og opdateret.
 
8. Bordet rundt:
 
Helle:
Der skal findes datoer til officialkurser. Kaj og Helle aftaler nærmere.
 
Steen:
Kimberfestkommiteen har forespurgt på, om vi var interesseret i et folkeracearrangement til Kimberfesten i Aars den 8/9-2018. Da der nu afvikles løb på Nysumbanen denne dag, er vi desværre nødt til at afslå.
 
Ivan:
Kunne det være en ide at indføre åbningstider for vaskepladsen? Det vil kræve en vagt for at håndhæve det. Bilerne skal vaskes, så alternativet vil blive i depotet på kørerens plads, hvilket skal undgås.
 
Anders:
Der kommer en ny Berlingo til maskinparken.
 
Ib:
Autoværnet ved post 2 er forlænget med 4 meter, men der mangler træklodser bag.
Der er kommet nyt hegn på alle flagposter.
Hvornår kommer der genbrugsasfalt? Det er bestilt, men Kaj følger op herpå.
 
Jan:
Der mangler stadig lidt biler samt et telt til åbent hus. Jan arbejder videre hermed.
 
Kaj:
Vaskepladsen skal renses inden 1. træning den 7. april 2018.
Der skal tilmeldes folk til støjmålerkursus. Peter + Jan + Ivan er klar.
Der er modtaget en forespørgsel på leje af banen til UTV. Desværre er alle løbsdage i forhold til tilladelsen reserveret.
Der skal arbejdsdage på kalenderen. Den 30/3 + 31/3 fra kl. 09.00 samt hver onsdag fra den 4/4 fra kl. 18.00 blev vedtaget.
 
9. Evt.:
Ingen punkter
 
10. Næste møde
23. april 2018 kl. 19.00
 
 
 
 
 
Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877