Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

RALLY AALBORG VS DANSK RALLYSPORT VS TOP GUN

Klar til rallyfest i det nordjyske,

ifølge vejrudsigten så bliver der lidt Top Gun stemning over RALLY AALBORG, der skal afvikles lørdag den 24. juni, med base på Flyvestation Aalborg.

Solbriller, høj solskin og varme temperaturer, og den hårdkogte danske rallyelite møder op, til tredje afdeling af det danske mesterskab i rally, kaldet Dansk Super Rally (DSR).

LØBET der skal afvikles sammen med DM Ugen i Aalborg, ganske som i 2022, men løbet i år adskiller sig fra sidste års rally, da prøverne er på lukkede arealer.

Løbsleder Bjarne Sørensen fra Motorsport Nord Jylland (MNJ), ”Meningen var nemlig, at det ikke skulle have talt med til DSR, men rallysæsonen 2023 er lidt amputeret, og så kunne mit rallyhjerte ikke lade sporten i stikken og så gav vi sporten en håndsrækning, derfor tæller løbet med, ligesom der som sidste år afholdes DM i rallysprint, på den ene prøve på flyvestationen”.

DET SPORTSLIGE, der skal køres 5 forskellige hastighedsprøver (10 i alt), i alt 77 kilometer hastighedsprøver og kun 41 kilometer transport.

Prøverne køres på flyvestationen (2 forskellige og den ene er DM Rallysprint prøven, og den anden er den såkaldt skjulte prøve), på Hvorup kaserne, hvor der også har været afholdt Grøn Koncert, og så en gennemgående som forbinder de to steder, den køres på to forskellige måder.

Det kræver meget mandskab (officials) at afvikle et DM rally, og heldigvis har klubberne Randers, Kjellerup og Hjørring være meget behjælpelige den vej rundt.

Inderkredsen i løbsledelser består af Bjarne Sørensen og hans kone Lis, Preben Stensballe, Henrik Ladefoged, Andre Falck, og af Niels og Inger Bjerre, de to sidst er praktiske gris 1 og 2, sådan nogle er guld værd i sådan et stort arrangement.

LØBET ’fyres’ af fra klokken 08.30 lørdag den 24. juni, og det store DM kan så opleves tæt på, DM rallysprint prøven på flyvestationen vil væres løbets publikumssted.

Rækkefølgen er den skjulte prøve, Hvorup Kaserne, den civile lufthavn og så service, og så det hele en gang mere.

Deltagerliste kommer senere.

Løbets kan følges næsten live via, www.rallyresult.dk

 
af Allan Post

Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877