Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

Oktober 2015

MNJ: Formandens spalte oktober 2015

Uha som tiden dog går hurtigt. Alt for længe siden jeg har skrevet formandens spalte.

Der har rigtig været gang i MNJ i 2015. DM i Rally og mange løb på Nysum Banen og en masse træning/klubløb i Mou.

Men nu nærmer vi os jo enden for MNJ i Mou. Det er der måske mange, der er rigtig kede af. Men for mange år siden blev der truffet en beslutning om at anlægge en gokart bane i Nysum, så det arbejder vi videre på. Så håber jeg der er rigtig mange der slutter op om den beslutning og støtter banen i Nysum.

Hvordan går det så med gokart bane i Nysum?

Der er flyttet meget jord. Jeg har i dag (søndag) været med til at mærke det sidste af første del af banen af, således at der nu kan anlægges en gokart bane på næsten 900 m, som gerne skulle kunne bruges i starten at 2016. Vi er i kontakt med et firma om at få lagt asfalt på, og de har lovet at det kan lade sig gøre i starten af 2016.

Der er også arbejdet på at få en vældfærds bygning nær banen med et lille køkken samt toiletter og bad.

Det jord som vi blev pålagt at skulle sælge fra, da vi købte det nye område, går det også godt med. Vi har fundet en køber, så det problem er også løst.

Så jeg synes det ser ud til, at vi går en lys fremtid i møde med en gokart bane i Nysum.

Det er også tiden nu, hvor der skal planlægges sæson 2016. Der skal søges datoer til løb samt besluttes hvad der skal køres i MNJ i 2016.

Sidst i november er der repræsentantskabsmøde i  DASU, hvor der bla. skal vælges personer til de forskellige udvalg og stemmes om diverse forslag. Et forslag går ud på at omlægge/ændre prisen på medlemskab. Det kan betyde, at hvis det vedtages kan det blive lidt dyrere for nogen og noget billigere for andre, men nu må vi se, om der er tilslutning til forslaget. Det hele handler om, at det skal gøres mere enkelt, og det mener jeg kun vi kan tilslutte os.

Nå, tilbage til MNJ. Nu er det jo ikke sådan at klubben går i hi, selvom der bliver vinter. Så laver vi da bare en lille turnering Nysum mine race, som foregår på vores bane som findes på gården i Nysum. Vi mødes nogle gange igennem vinteren for lidt hygge og sjov og finder ud hvem der er hurtigst der.

HUSK

 Støtteforeningens bankospil som finder sted d 29/11 kl 12. Mød op der og se om du er den heldige der får en af de mange gevinster med hjem.

Generalforsamling i MNJ finder sted d. 23/1 2016, så sæt nu X i kalenderen og mød frem denne dag så du er med til at bestemme, hvad der sker i klubben.

Mvh

Finn

 
Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877