Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

Rallypar mod nye udfordringer i 2017

 Rallypar mod nye udfordringer i 2017.

Af  Åge Keseler Kirketerp,

2013-sæsonen i klubrally blev en speciel oplevelse for Team Bjerre-Rally fra Motorsport Nordjylland (MNJ). Normalt sad sønnen Martin bag rattet i rallybilen, men junior har nu taget en pause, og har samtidig fattet interesse for karting.
- I Bjerre-familien har vi altid haft benzin i blodet, konstaterer far Niels. - Derfor snakkede vi lidt om, at jeg flyttede over i venstre side fra co-driver tjansen. I stedet satsede min kone (Inger) på at være andenkører og dirigere os rundt på prøverne.
Opstarten i 2013 gik så godt, at Bjerre & Co. var sikre på en samlet sølvplacering i Speed Nord-serien for gadebiler - allerede inden MNJ’s eget traditionsrige Herregårdsløbet 2013, som sædvanen tro afslutter klubrally-sæsonen. Speed Nord omfatter klubrally-teams fra Nord-, Midt- og Vestjylland.
Gennem årene har Niels og Inger Bjerre scoret flotte resultater i klubrally, hvilket i 2016 blev bevist med en flot sejr på hjemmebane – under svære betingelser i Herregårdsløbet 2016.
- Lidt snevejr havde gjort prøverne fedtet i underlaget, supplerer Inger Bjerre. – Samtidig blev de sidste 2-3 prøver blev kørt i mørke, men vi styrede vores Peugeot 306 GTI’er hjem til en etter på hjemmebane. Det samlede slutresultat blev en samlet klasse-toer i Speed Nord 2016.

MNJ’erne scorede en klassesejr i Herregårdsløbet 2016
 under svære betingelser.

Det er forholdsvis sjældent at Niels og Inger Bjerre 
påkører en kegle på konkurrencebanen i klubrally.
- Til 2017-sæsonen har vi skiftet konkurrence-klasse i Speed Nord-turneringen, fortsætter Niels Bjerre. – En vigtig faktor i klubrally er dækkets egenskaber og vedhængnings-evne til underlaget. I vores nye klasse kører vi med identiske dæk fra Yokohama.

Rallyteam Bjerre er hurtigt kommet efter de nye dæk-udfordringer.
- Klubrally er en effektiv hjælp for chaufføren til udforskning af bilens ”fysiske love”, konstaterer Niels Bjerre. - Anden afdeling i Speed Nord blev kørt omkring Randers, og her gav regnvejret ekstra udfordringer. Efter en yderst jævnbyrdig fight sluttede vi på en fjerdeplads. En enkelt gang kom vi for tæt på en kegle på konkurrencebanen, hvilket kostede et tillæg på 5 konkurrencesekunder samt tredjepladsen.
- Vi vil godt prøve noget mere inden for rally, forklarer Inger Bjerre. – Niels har derfor bygget et sikkerhedsbur ind i Peugeot 306 GTI’eren, hvilket giver os muligheder for at køre rally sprints. I forhold til klubrally er gennemsnitshastigheden her noget højere.
Niels og Inger Bjerre ligger på en foreløbig klasse-etter i Speed Nord 2017.
Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877