Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

Juni 2013

Formandens spalte juni 2013

Hvor går tiden hurtigt. Nu er det sommer, og i MNJ er vi kommet rigtig godt i gang.

Go kart afdelingen har efter flere henvendelser til DASU omkring licens problematikken valgt kun at køre lukkede løb i år. Det er lidt en skam, at vi ikke kan lave et samarbejde med nogle andre klubber om at køre sammen.

Vores Rally afdeling er kommet på et stort arbejde med at lave DM 3 Rally. Noget af et job at få et DM rally op at stå, når DRC har opsagt promoter aftalen. Så godt at vi i klubben har nogen gæve gutter, der ikke lader sig slå ud af det og kæmper for at få det hele til at fungere. Jeg har erfaret, at andre klubber, der skulle lave DM rally, har givet op. Jeg er sikker på, at vi i klubben får strikket et godt arrangement sammen til gavn for både deltagere og tilskuere.

På Nysum Banen sker der også en hel masse. Flere gange træning. Vores Åben hus må også siges at være en stor succes. Rigtig mange kom ud at køre selv i en Folke Racer, og mange flere fik en tur på banen af en erfaren kører. Senere første afdeling af DM Cup i Folke Race. Dejligt at se hvor professionelt alle på banen arbejder til sådan et løb. Det hele kører glat, alle er hvor de skal være og udfører det job de er blevet sat til.

Vi har jo også lige haft en Zulu landskamp med direkte udsendelse, og jeg tror nok der var mange der gik rundt og var lidt nervøse, inden det hele gik i gang. Er vi nu klar, har vi alt det vi skal bruge, og hvordan med tidsplanen? Men hold da op! Alt gik så flot, alt klappede og det gik bare rigtig godt. Mange var på banen for at følge optagelserne, og rigtig mange så det hjemme i deres stue. Vi har da også modtaget et brev fra Nordisk Film med tak og mange roser til alle. (kan ses andet sted på hjemmesiden).

Næste store arrangement på banen er en NEZ afdeling i Rally Cross og Cross kart, hvor der forventes mange udenlandske deltagere.

Lige inden er der dog et lille klubløb i FR, hvor alle kan hygge sig og have en rigtig god dag.

Ja, og ind i mellem alt dette skydes der også lige et par events af.

Vores projekt med udvidelse af banen kører også godt. Vaskepladsen bliver taget i brug til NEZ løbet. Så håber vi deltagerne tager godt imod det flotte arbejde.

Lokalplanen for området til udvidelse af Rally Cross banen samt området til Go kart er gået glat igennem udvalg og byråd i Rebild kommune, så nu er planen ude i offentlig høring, og derefter skal det hele så igennem kommunens forskellige udvalg igen.

Så ingen sag at være formand i en klub som vores, og fra mig skal lyde en tak til ALLE, som giver en hånd med til det praktiske arbejde samt plejer vores gode samarbejde, så vi kan være stolte af MNJ.

Med venlig hilsen

Finn

Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877