Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

Kartsektionens beretning for 2014

2014 et godt år for kart sektionen, køb af jord til ny gokart bane, godkendelse til motorsports formål, en støjberegning, der gør at banen kan bruges til formålet og et nyt klubhus til afhentnings pris.

Samtidigt har der været rigtigt gode sportslige resultater, hvor jeg gerne vil nævne et par af de bedste:

Michael Christiansen blev i Rotax junior rotax challenge mester, Jysk mester, danmarksmester, nordisk mester og nr. 9 ved verdens mesterskabet.

Jonas L. Nielsen i rotax mini 3. plads i Dansk mesterskab, 3. plads i Jysk mesterskab, 2. plads i Kart cup nord

Sebastian W.S. Svensson i rotax junior fik en 3. plads i Kart cup nord

Anders Pedersen i Rotax senior XL 2. plads i Kart cup nord, hvor jeg fik 3. pladsen

Vi fik afviklet 3 godt afviklede løb på Mou banen, og jeg vil gerne sige tak til alle de frivillige, der har givet en hånd til afvikling af løbene og til de frivillige, der har været træningsledere eller givet en hånd på banen for at få klubben til at fungere. Der har som altid været en rigtig god stemning i klubben og på banen, hvor det er rart for alle at komme, tak for det.

Vi har også haft udfordringer, vores økonomi har ikke været god i år, da mange gamle medlemmer ikke kørte gokart, det blev heldigvis i løbet af sæsonen udfyldt af nye medlemmer, jeg har hørt flere af de gamle medlemmer sige ”jeg kender jo ikke halvdelen af de fremmødte”, men det er dejligt at alle hjælper de nye i gang, det er naturligt i gokart at der kommer medlems nedgange, da kører rykker videre til formel ford eller andre motorsports klasser. Velkommen til alle nye kører i klubben.

Jeg stopper til denne general forsamling som formand i kartsektionen, men vil stadig være aktiv i klubben. I den anledning vil jeg gerne takke bestyrelsen i MNJ for godt samarbejde, og såvel bestyrelsen som de øvrige medlemmer i MNJ for altid at tage godt i mod mig, -  det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer alle, det har gjort at jeg føler mig som en del af MNJ, et godt sted at komme. Tak for denne gang, og jeg håber vi får en fed ny bane og godt ræs med og mod hinanden.

Mvh.

Tage O. Pedersen

Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877