Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

Juli 2014

Formandens spalte juli 2014

Man må virkelig sige, at der har været gang i MNJ i første halvdel af 2014.

Det største var nok, at vi fik RC Banen klar til NEZ løbet. Dog er der stadig meget, der skal laves inden banen er helt som den skal være.

Men vi har fået en bane, som der bestemt ikke er mange af i verden. En Rally Cross bane på 1170 meter (hvor deltagerne må køre over hinanden uden de bliver straffet) eller sagt på en anden måde - en 8 tals bane. Som den er nu, køres der meget hurtigt, men når banen bliver helt færdig og bliver rigtig hård og sætter sig (der er stadig nogen bløde steder), så tror jeg farten stiger yderligere. En bane vi godt kan være stolt af i MNJ.

Fredag d. 20 juni havde vi så officiel indvielse af den nye RC bane. Hvor borgmester Leon Sebbelin løste sløjfen op, og den nye bane var åben. Bagefter var der røde pølser og røde sodavand til de fremmødte.         

Til Nez løbet var der tilmeldt over 100 deltagere, hvoraf mange kom med rosende ord om den nye bane. Det er da bestemt dejligt at høre, at også andre synes det er godt, det vi laver i MNJ.

Rigtig mange har været ude og give en hånd med for at få det hele til at lykkes. Men der mangler altså nogen. Vi er en klub med over 400 medlemmer, men rigtig mange har glemt at komme ud og give en lille hånd med. Men det er da aldrig for sent.

MNJ har også stået for Rally Dm 3. Et stort flot arbejde fra løbsledelsens side, som har brugt mange timer på at få sådan et rally strikket sammen. Godt gået.

Så er det bare en skam, at sådan et løb kun samler 28 deltagere. Det er alt for lidt. Ved ikke hvad der skal ske, hvis dansk rally skal overleve, men noget skal der gøres.

Der skal da bestemt også lyde en stor tak til alle dem, som var ude og hjælpe til under rallyet, både klubbens medlemmer samt alle dem som kommer fra andre klubber. Tak til alle.

  Vores gokart afdeling har bestemt også gang i den, ser ud som om flere vil køre gokart, og dermed nye medlemmer.

På banen i Mou har man kørt en del træning samt et klubløb.

Hvad skal der så ske fremover? Ja Rally Cross banen i Nysum skal laves færdig.

Og vi skal i gang med vores nye gokart bane. Som alle ved har vi købt jorden. Men fra landbrugsministeriet har vi fået besked på, at noget af jorden skal sælges fra. Så det er vi i gang med. Det har så betydet, der skulle laves en ny tegning af gokart banen. Den er nu færdig, og lige nu laves der støjberegninger, som skal sendes til kommunen. Så jeg går ud fra, at vi står med en tilladelse til gokart bane om ca. 3 mdr. alt efter hvordan sommerferien kan ramme os.

Ja, så der er nok at tage fat på for os alle.

God sommer til alle.

Mvh Finn 

Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877