Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

BS referat 05-14

Referat fra Banesektionsmøde 5 afholdt d 26 maj 2014

 

Fremmødte: Anders,  Klaus, Ib, Jesper, Jens, Kim, Michael og Kaj.

Fraværende Kenn, Steen og Torben.

 

Åbent Hus gik fint, dog var det ikke så godt besøgt som det plejer. De fremmødte fik en god oplevelse og det er det vigtigste. Mangler lige at få overblik over det økonomiske.

 

Et medlem fik brændt noget grej af ved det sidste Fr. løb,  idet der pludselig var 400 v i ledningen.

Anlægget var målt igennem inden løbet og alt var OK. En kører har  raget strømskabet ned da han hev ledningen og derved er fejlen opstået. Vi har ingen forsikring og evt. erstatning ligger ved bestyrelsen. Der vil fremover stå på samtlige standere, at brug af klubbens el er på eget ansvar.

 

Økonomisk holder vi os til budgettet.

 

Baneudvidelsen går rimelig godt og vi forventer stadigvæk at banen er brugbar til NEZ løbet.

 

Kaj meddelte, at hvis der ingen hjælp kom til at gøre banen færdig, var han ikke i stand til at være løbsleder ved det lukkede løb.

Banesektionen var enige om at det ikke var noget nyt at der var medlemmer som ikke ville hjælpe til med vedligeholdelse af anlægget. Vi blev enige om at hvis man ikke havde min. en aften inden det lukkede løb kunne man ikke deltage og alle der vil med i KM skal have været der min. 1 aften i år  og for deltagerne i det sidste lukkede løb min. 2 aftener eller en hel dag.

 

Klaus har købt nye højtalere og internettet er forbedret. Strømmen gåes efter endnu engang.

 

Kim mangler lige lidt arbejde vedr. flagstænger og flagposthuse.

 

Jesper  vil udskifte 2 toiletter i toiletbygningen ved vaskepladsen.

 

Banesektionen

Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877