Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

Fejringen af Aalborgs Bedste

Fejringen af Aalborgs Bedste:-)
 

I går, den 18. marts 2019, blev klubbens mestre fejret i Aalborg Kongres & Kultur Center. 

Fra Banesektionen på Nysumbanen var følgende repræsenteret (fra venstre mod højre): 

Anders Salomonsen - Danmarksmester i Folkerace:

Anders Salomonsen er efterhånden synonym med Folkerace. Han har gennem mange år været blandt de dominerende, og i 2018 endte det i sikker stil med danmarksmesterskabet. 7 podiepladser ud af 7 mulige. 5 førstepladser og 2 tredjepladser. Mesterskabet var sikkert i hus inden sidste afdeling var kørt, men Anders er en gentleman for sporten, så selvom mesterskabet er sikret, skal konkurrenterne da ikke have det for let. Finaleløbet blev kørt med samme entusiasme og endte med en 3. plads.

Hvis man har lidt racerblod i årene, eller blot er vild med fart og spænding, så er det muligt at få en gratis tur på Nysumbanen med Andres som chauffør til åbent hus arrangementet den 20. april 2019.

 

 

Mathilde Lindrup - Danmarksmester i Rallycross Gruppe N:

Mathilde Lindrup er en af de talentfulde piger i Motorsport Nordjylland. En ægte jernhård lady. Hun lader sig ikke holde tilbage af drengene i klassen, hvilket hun beviste med et dansk mesterskab i 2018 i Rallycross Gruppe N. Det er ikke Matildes første mesterskab. For 2 år siden blev hun dansk mester i Folkerace i klassen U16, så dette bliver heller ikke sidste gang, at drengene ser hendes baglygter. 

 

Søren Jelsbak - Danmarksmester i Crosskart Xtreme:

Søren Jelsbak er en af crosskarttalenterne i Danmark og en urokkelig frontløber både nationalt og internationalt. Han er et kæmpe talent, og det går aldrig stille af, når han er på banen. Han er en fighter, der formår at beherske nye udfordringer med en top professionel tilgang til tingene, hvormed han som oftest formår at få det allerbedste ud af situationen. I 2018 deltog han i den forholdsvise nye klasse, Crosskart Xtreme, som er den vildeste klasse i Crosskart. Det endte med succes, da Søren kørte et Danmarksmesterskab hjem.
 

Peter Olesen - Danmarksmester i Crosskart 650 ccm:
Peter Olesen har i flere år kørt Crosskart og har haft en stejl formkurve gennem årene . Peter havde forbedret sig godt til sæsonen i det hårde 650 ccm felt. Forberedelserne og god stabil kørsel hele året bar frugt, og Peter kunne kalde sig Danmarksmester i Crosskart 650 ccm. Konkurrenterne følger skarpt med i, hvad Peter gør frem mod 2019 sæsonen. Danmarksmesteren og årets fighter i 2018 er opsat på at gentage successen i 2019, så konkurrenterne kan allerede nu begynde at lade kraftigt op til at klare den hårde modstand.
 

Emil Nielsen - Danmarksmester i Rallycross Super 1600 National: 

Emil Nielsen er en af klubbens unge, der har fart over feltet. I år vandt han suverænt Danmarksmesterskabet i Rallycross Super 1600 National med 161 point, mod 121 point ned til den nærmeste forfølger. Sæsonen har ikke været uden uheld, selvom det virker sådan med den overlegne pointsejr. Fantastisk kammeratskab og sammenhold i offroadsporten gjorde det muligt hurtigt at få udbedret skaderne, så bilen igen var køreklar. Rigtig herrefejt for mesterskabet.

 

Ulrik Linnemann - Nordisk mester i Rallycross Super 1600:

Ulrik Linnemann har i flere år lagt i toppen af europæisk Rallycross, så det er normalt på de europæiske baner, man finder ham. I år blev NEZ (Northerneuropean Zone Championship) afholdt på hjemmebanen i Nysum. Da dette mesterskab afvikles over kun en afdeling, så Ulrik så sit snit til deltage i sin EM bil i Super 1600 klassen. Han fejede alt modstand af banen på hjemmebanen og kan derfor kalde sig NEZ mester i Rallycross Super 1600.

Ulrik havde desværre ikke mulighed for at være til stede.

Aalborgs bedste
Anders Salomonsen
Mathilde Lindrup
Søren Jelsbak
Peter Olesen
Emil Nielsen
Ulrik Linnemann
Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877