Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

Årsberetning for 2013

STF beretning for 2013

Tid:  29-01-2014 16:04

Støtteforenings beretning for 2013

Først vil jeg på bestyrelsens vegne sige tak til vores få frivillige hjælpere for den STORE hånd I har givet os – UDEN Jer kunne vi ikke klare de mange åbningsdage.

Der har i det forgangne år været forvirringer og tab omkring medlemmer af STF, hvilket har skabt problemer med bemandingen til kioskerne, samt en hjælpende hånd til indkøb, oprydning, rengøring, opfyldning af kioskerne osv., men vi har klaret den med en kæmpe hjælp fra Jan ”Rokkeren” Nielsen. Desværre har vi mistet 2 medlemmer i starten af året og der blev holdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi fik et nyt medlem, men desværre har vi ikke haft megen glæde af hende, da hun sygemeldte sig til det første bestyrelsesmøde vi havde med hende, men vi håber hun snart kommer på benene igen og er klar med en hånd i 2014.

Som mange nok har set, så er kiosken på bakken lavet meget om med lækkert nyt inventar. Dette skyldes den store fokus på hygiejnen og de efterhånden strikse regler der er for håndtering af fødevare på offentlige steder og da bakken er den der har mest åben, valgte vi at købe inventar til den først.

Der er blevet mindre salg af pølser især de røde, som vi har pillet helt af menukortet – dog svinges der mange burgere over disken og som noget nyt har vi også solgt pommes frites som også er godt salg i.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager