Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

TV-appetitvækker til Danmarks største Rally Cross-event i 2018

Motorsport skal opleves LIVE. Herved får man den intense stemning, lydene og lugten af overophedede motorer ind under huden. I løbsweekenden: 11. & 12. august præsenterer Motorsport Nordjylland (MNJ) 6 deltagerklasser på Nysum Banen ved RallyX Nordic-eventet. Herved bliver RC-stadionets pit fuldproppet med omkring 90 nordeuropæiske teams.

- Rally Cross er meget fjernsynsvenligt, forklarer banekoordinator Kaj Storgaard. – Med 4-5 minutters intens action pr. heat er der lagt op til spektakulære oplevelser på TV-skærmen. Ofte fighter kørerne om de samme kvadratmetre asfalt, hvilket tit giver anledning til dramatik.

Som en effektiv appetitvækker kan de dansk Rally Cross-fans nu nærstudere action’en fra de forrige 3 RallyX Nordic-afdelinger, som i foråret blev kørt på henholdsvis: Höljes (S), Arvika (S) samt norske Grenland.

Linket er: www.rallyx.se/rallyx-tv/, hvor ca. 7 timers top-motorsport er lagret – klar til streaming. Her vil TV-billederne fra RallyX Nordic 2018 på Nysum Banen også være tilgængeligt lidt senere i august.

 

MED VENLIG HILSEN

MOTORSPORT NORDJYLLAND

Åge Keseler Kirketerp,

Forsythiavej 15, 9500   Hobro.

Tlf.: 53 38 68 32.

- RallyX Nordic har oprettet en effektiv streaming-mulighed på Internettet med: www.rallyx.se/rallyx-tv/.

Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877