Vedtægter
VEDTÆGTER
STØTTEFORENINGEN FOR MOTORSPORT NORDJYLLAND
1.NAVN OG FORMÅL:
Klubbens navn er: Støtteforeningen for Motorsport Nordjylland. (forkortes SMNJ) Foreningen er hjemmehørende i Rebild kommune. Foreningens formål er at støtte MNJ. Økonomisk og praktisk.
2.MEDLEMMER:
Som medlem kan optages enhver uberygtet person. Udmeldelse skal ske til kassereren senest den 1. december. Bestyrelsen har ret til at ekskludere medlemmer, der er skadelig for foreningen.
3. KONTINGENT:
Hvert medlem med gyldigt medlemskab hos MNJ, vil være at betragte som automatisk medlem af SMNJ. Medlemskontingent for SMNJ alene fastsættes af bestyrelsen.
4. LEDELSE:
Foreningen ledes af en bestyrelse der består af 5 medlemmer. Ingen fra MNJ`s bestyrelse / udvalg kan vælges til bestyrelsen. Bestyrelsen vælges for en 2 årig periode. I ulige år vælges 3 og i lige år 2 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand ,en næstformand, en kasserer, samt en sekretær, der udpeges et medlem til MNJ`s bestyrelse.
5. GENERALFORSAMLING:
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar måned i forlængelse af MNJ`s generalforsamling, Bekendtgørelse herom skal finde sted i MNJ NYT mindst 8 dage før.
Dagsorden:
1.Valg af dirigent
2.Formandens beretning
3.Regnskabets fremlæggelse
4.Indkomne forslag (skal skriftlig indgives til formanden senest 5 dage før ordinær
generalforsamling.
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
6. Valg af 2 Suppleanter til bestyrelsen (1 år af gangen)
7. Valg af 2 revisorer(et år af gangen)
8. Eventuelt
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendig, eller når to tredjedele af medlemmerne skriftlig anmoder bestyrelsen herom. Disse har mødepligt.
Indvarsling sker efter samme retningslinier som til ordinær generalforsamling.
6.REGNSKABET
Regnskabet er kalenderåret. Regnskabet skal inden generalforsamlingen forelægges revisorerne til gennemgang. Regnskabet oplæses på generalforsamlingen med revisorernes bemærkning.
7.TILSKUD:
Der kan søges tilskud til arrangementer/stævner og enkelte ting til MNJ. Dog ikke til enkeltmedlemmer. Det er op til SMNJ`s bestyrelse at anvende og fordele midlerne.
8.FORENINGENS OPLØSNING
Opløsning af foreningen kan kun ske på en i den anledning indvarslet generalforsamling.
Opløsning kan endvidere finde sted såfremt mindst halvdelen af foreningens medlemmer er mødt, og at mindst ¾ heraf ved en skriftlig afstemning accepterer opløsningen, idet blanke stemmesedler ikke tæller med.
Nysum. den 12.01.2006
Bestyrelsen for SMNJ.
___________ ____________ ____________
Formand Næstformand: Kasserer: