Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

Sæsonstart 2022 Nysumbanen

Så er vi i gang.

Første træning er afholdt med god tilslutning. Vi har indført tilmelding til træninger. Dels for at vide lidt om, hvor mange der kommer, og hvor mange officials, vi skal være. Regnskabsmæssig er det nemmere at bogføre, og vi har ikke en masse kontanter, som skal bringes til banken ( Det koster at sætte kontanter i banken ) Vi håber at det giver mening.

Vinteren er gået med at bortskaffe dæk og erstatte dem med autoværn. Ny jokerlab er næsten færdig – vi mangler lige godkendelsen. Rækværket omkring starten er færdigt og her skal der lige lidt muld på – så bliver det rigtig godt. Der er tyndet ud i træerne, så udsynet til banen er forbedret, og for at vi kan komme rundt med klipperen.

Vi mangler stadigvæk lidt og der mangler et stykke publikumshegn, som skal laves inden vores RC/CK løb sidst i maj. Højtaleranlæget skal også reetableres.

Lidt planering på publikumsbakken er også ønskelig. Vi er begyndt at lave veje i depotet så det bliver mere overskueligt, hvor kørerne skal være og hvor vi har veje. Felterne, hvor kørerne skal holde, hæves lidt i forhold til vejen så at teltene fremover ikke står under vand.

Peter har udviklet et støjmålersystem til forbikørselsmålinger. Det er grunden til, at vi forlanger, at der er startnummer på siderne af køretøjerne. Så kan vi forbinde målingen med hvilket køretøj det er. I første omgang drejer det sig om at samle data, og vi håber på, at der i fremtiden bliver et regelsæt for forbikørselmålinger, så at vi ikke skal bruge tid på stand målinger.

Vi starter op med arbejdsaftener d. 20 april. Den 27 april er banen lukket, men derefter hver onsdag aften fra kl. ca. 1700.

Vi håber på god tilslutning, så at vi hele tiden har området i fin stand.

Vi skal have kiosken opdateret – i første omgang udvendig. På bagsiden skal fliserne udskiftes og sættes ny støttemur op til betonpladsen. Døre og vinduer udskiftes og ny beklædning på siderne. Til vinteren skal kiosken renoveres indvendig.

Vi har sten til en støttemur ved betonpladsen op til ”Kongelogen”. Så hvis der er et par hold, som vil påtage sig en af disse opgaver, vil det være dejligt.

Er der én som vil holde toiletterne rene hen over sæsonen?

Vi har 3 løbsdage med publikum på. Her mangler vi frivillige som vil sælge billetter.

De samme 3 dage skal kiosken i svinget være åbent. Er der et ”team” som vil stå for det?

Dertil kommer masser af opgaver med reparationer, malerarbejde, slå græs og meget mere.

Snak lidt sammen – påtag jer en opgave og seniorholdet vil føle at der er opbakning til at holde området og ikke kun til at køre.

På Banesektionens vegne

Kaj S

Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877