Udskriv siden

    Gokartkørsel i Mou 2009

    Af: Niels Erik Smith

    Gokartkørsel i Mou 2009

    Det er i 11. time lykkedes sektionsmedlemmerne at indgå aftale med Henrik Vegeberg om at leje banen i 2009, så kartsektionen har asfalt at køre på i den kommende sæson, da projektet i Nysum synes udenfor reel rækkevidde. Banelejen vil blive forhøjet, men stadig må det, i det samlede billede, siges at være billigt.

    Vi forventer en voksen-årsbaneleje på 1600.00 kr og en junior-årsbaneleje på 1000.00 kr. Det kan synes som en voldsom stigning, men set ud fra det mulige antal træningsdage, taler vi faktisk om ca. 30 kr. pr. gang for en voksen og ca. 18 kr pr. gang for juniorer. Sammenholdt med hvad det ellers koster at køre en gokartsæson med benzin, reservedele og transport til og fra banen er det sektionens opfattelse at det er overkommeligt.

    Sektionsmedlemmerne har handlet udfra det, vi mener vore medlemmer og kartsektionen under MNJ er bedst tjent med, nemlig at der er asfalt at køre på i 2009 og vi håber at se alle vel udhvilede på banen, når sæsonen starter.

    Samtidig erindrer vi om, at der er generalforsamling i MNJ den 17. januar på gården i Nysum, hvor vi håber i møder op og bakker sektionen op.

     

    20.12.2008