Bane sektionens beretning for 2007
Af: Klaus Knudsen
Sæsonen 2007!
Et godt år, vi havde masser af publikum og deltagere til vore løb og som jeg husker det altid godt vejr. Nez cup løbet var lidt tyndt besat med deltagere, men der blev hurtigt lavet en aftale med en amerikaner bilklub der var på besøg og et par mere eller mindre kendte skuespillere der henholdsvis viste biler frem og lavede god underholdning for børnene. I samarbejde med bowleren i pauserne. Det er noget jeg mener vi skal fortsætte med i år.
Publikums fremgangen skyldes nok ikke mindst at vi fik masser af omtale og tv tid i forbindelse med zulu Djævlerace i foråret og at vi har fået styr på plakat opsætning og annoncering.
Banen har været flittigt i brug især omkring optagelser til Djævlerace i forår og efterår.
Vi har udvidet vore asfaltstykker betydeligt i 2007, vi har også efter jordskredet fået hegnet repareret og lavet en repos på bakken ved parkeringspladsen.
Efter sæsonen har vi flyttet autoværnet i svinget før dommertårnet ind til bækken og lagt kurber ved asfalten så man ikke kører direkte ind i autoværnet hvis man ikke har helt styr på bilen og sidst har vi fjernet det gamle dommertårn, det bevirker at vi får travlt med byggeri af et nyt dommertårn med pit osv.
Vi skal også gerne have lavet de gamle toiletter lidt om og fjernet den gamle licenskontrol, vi vil også gerne have lagt klinker på gulvet i baderummene og malet væggene og ellers holde både bygninger, bane og alle andre arealer pæne og ordentlige.
Jeg håber at vi selvfølgelig fortsat arbejder hen imod et EM arrangement på Nysum banen, også fordi vi i 2007 gjorde os bemærket i næsten alle klasser.
Nemlig:
Folkerace cup kl.1
1 Thomas Pedersen
2 Jesper Sørensen
4 Ralph Thomsen
7 Bent Sørensen
Folkerace cup kl.2
4 Allan Jørgensen
6 Jesper Sørensen
7 Johnny Sørensen
Crosskart
3 Mikkel Jespersen
Rallycross division 1
2 Dennis Rømer
4 Morten Jespersen
5 Torben Møller
Rallycross Gruppe 0-1600 cc
1 Rune Birkholt Staudt
2 Ulrik Linneman
3 Peter Lindgaard Nielsen
7 Jens Mikkelsen
Supernational 0-1600 cc+ Division 1A
9 Klaus Christensen
Supernational 1600-2000 cc
10 Peter Ledet Birkholt
11 Jens Jørgensen
Supernational over 2000 cc
der var vi ikke repræsenteret i 2007, måske det kommer.
Vi blev mestre både i rallycross og folkerace for hold.
Klubmestre 2007 blev :
Ladies: Kirsten Sørensen
U16: Lau Teilgaard
Kl.1: Bent Sørensen
Kl.2: Jan Bjerg
Rallycross: Klaus Christensen
Jeg tror det bliver en spændende sæson med forhåbentlig mange nye kørere og mange nye interessante biler , vi skal selvfølgelig også bruge mange officials, så meld jer endelig så vi kan få jer på kursus.
Til slut en stor tak til alle der har givet en hånd med i 2007. Og selvfølgelig en tak til vore sponsorer og tak til udvalg, bestyrelse og støtteforening for godt samarbejde i 2007, håber vi kan trække på jer alle i 2008 også.
23.01.2008