Udskriv siden

    Stor træningsdag i MNJ

    Af: Henrik Pedersen

    Både banesektionen og kartingsektionen i Motorsport Nordjylland havde træningsdag på henholdsvis Nysum og i Mou.
    I Nysum var der 85 rallycross og folkeracekørere på banen, og 15-20 crosskartkørere tog banen i brug for første gang i 2011.
    Mange af de fremmødte i folkerace og crosskart var nye ansigter, som Lasse på 8 år i crosskart. Alle blev taget godt imod af "de gamle", der tæller erfarne folk som Kresten Svoger på 73.
    Alle fik rørt deres kart, folkeracere og rallycross biler, så de kunne blive klar til næste weekend hvor crosskarterne og folkerace bilerne starter sæsonen her på Nysum.
    Det store fremmøde i alle klasserne tegner godt for den kommende sæson.

    Banen i Mou havde lokket næsten 30-35 kartkørere til at lufte karten i det gode vejr.
    Undertegnede var også meget lokket af et tilbud fra kartsektionens formand om lån af hans Formel Yamaha til en lille prøvetur. Jeg ville have befundet mig godt blandt alle de andre nye kørere i Mou.
    Blandt de fremmødte nye kørere var også folk fra streetracemiljøet, og som i stedet for at køre ulovligt på offentlig gade, nu er aktive i kartsektionen i deres Formel Yamaha. Det må betragtes som en positiv udvikling.
    Til de klubmedlemmer som endnu ikke har fået købt en kart, har kartsektione indkøbt endnu en klubkart til dem som skulle have lyst til at prøve disciplinen.
    Henvendelse til Michael Thønninge, kartsektionsformand.

    I morgen søndag åbner rallysektionen sæsonen med et PR arrangement i Støvring, hvor alle interesserede kan komme ud at prøve kræfter på en anlagt specialprøvestrækning.
    Der er start kl.12.00 i industriområdet, nord for Støvring.

    Henrik Pedersen

    10.04.2011