Udskriv siden

    En glad mand!

    Af: Bowler Tage

    Jeg er så heldig, at jeg er medlem af en motorklub (MNJ), som fornyer sig hvert

    eneste år, og det er bare så fedt! Jeg vil ikke komme med en lang forklaring på,

     hvorfor og hvordan, men det sker altså bare!!

    Jeg vil prøve om jeg kan beskrive nogle af mine oplevelser på Nysumbanen.

    Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal begynde, men hver gang jeg kommer på

    banen, er der nogle folk, som arbejder der, og det er uanset om det er om

    dagen eller om aftenen. Jeg ved også at der sidder folk derhjemme og knokler,

    dem kan jeg desværre ikke se, men jeg ved de er der. Jeg ved også, at alle

    dem som laver et kæmpe arbejde for MNJ og Nysumbanen ikke får en flad

    fregne for det. Alene det synes jer er prisværdigt.

    Jeg vil prøve at beskrive mine oplevelser af bare et enkelt løb.

    Her op til det sidste Crosskart / Rallycross-løb, har jeg skullet en del på

    banen. Hver gang, var der nogle som var i gang med et eller andet. Nogle slog

    græs, andre gjorde toiletter rene - lavede løb - fejede - satte skraldespande ud

    - reparerede på banen - elektriker lavede strøm så kørere og alle vi andre

    kunne se om aftenen (for man var jo først færdige langt hen på aftenen!).

    Jamen jeg kunne jo blive ved. Jeg kom hurtigt til at kende nogle af de mennesker

    (mand / kvinde), for det var næsten de samme hver eneste dag / aften.

    Nu må vi jo ikke glemme de mennesker vi ikke kan se, men som også

    arbejdede aften efter aften!!

    Så kom løbet!!

    Der kom også en masse frivillige mennesker og hjalp - det være sig officials,

    billetsalg, parkering, vores allesammens mad-mødre, depotet, dommertårnet,

    hele løbsledelsen, el-folkene og dem i kioskerne, baneservice, bjergning og så videre.

    Jeg talte med en del danske og udenlandske kørere, og de syntes alle, at det

    er en “KANON BANE” at køre på, og et rigtigt flot anlæg.

    Jeg skulle hilse og sige mange tak til alle dem som holder banen og anlæg i

    så fin og god en stand, og også en tak til vores sponsorer som gjorde det

    muligt at Race Media, v/Peter Mortensen, kom og optog løbet, som TV2 Sport

    vil lave en udsendelse om (husk nu at se den på TV2 Sport).

    Jeg vil godt personlig sige en stor tak til tre personer, som for første gang

    gjorde det muligt at vores lydanlæg gjorde det muligt for publikum at kunne

    høre og forstå hvad Kristian og jeg sagde

    (det er ellers svært).

     Morten Schnack: Tak fordi vi måtte låne dit store lydanlæg (trods regnen), du kom

    med det, du hentede det igen, du var der både fredag, lørdag og søndag og

    hjalp til. Også tak til lydtekniker Lars Christensen, som styrede lyden alle

    dagene, men ikke mindst en tak til Klaus Knudsen, som løb efter løb, får

    lyden på banen til at fungere; han har sgu ikke megen hjælp i mig, og så har

    han desuden også alt det andet han skal passe under løbene! Også en tak til

    løbsleder Carsten Storgaard, fordi han gav Kristian og mig lang snor til at

    gøre det vi gerne ville gøre for publikum, og at vi fik tid til det!!

    En lille forsigtig tak til min kone, som finder sig i, at jeg optager telefonen

    (bare lidt),

    jeg er nok også lidt for lang tid på Nysumbanen

    (Grethe: Det er altså også lidt Kaj S’ skyld!).

    Jeg håber ikke jeg har glemt at sige tak til alt for mange (men så bærer I nok

    også over med en gammel mand!!!!)

    Jeg synes at MNJ og kørerne skylder de mange mennesker som hjælper, og

    gør det muligt, at vi kan køre så mange gode motorløb på Nysumbanen

    EN KÆMPE TAK!

    Jeg ved også godt at TAK kun er et fattigt ord (men alligevel vil jeg sige tak

    for alt det I gør for Nysumbanen).

    Fra en glad mand

    DEN GAMLE BOWLER

    29.09.2010