Udskriv siden

    Støtteforeningens årsberetning 2008

    Af: Otto Christensen

    Formandens årsberetning 2008

    Støtteforeningen for Motorsport Nordjylland.

    Et nyt år er startet det er tid til historien om 2008.

    Vi lå hårdt ud med djævleræs 3. 7 dage hvor den sidste varede lidt længe. Det kørte næsten på rutinen da det jo efterhånden har kørt 22 gange. Der var dog ikke så mange tilskuere som sidste gang. Hvilket nok skyldes at der var 2 fredage og at folk havde hørt om den lange ventetid mellem heatene.

    Mekomomen event. Det var årets store udfordring, leje af stort telt med diverse tilbehør. Dertil bespise 300-350 mand morgen, middag og aften Alt hjemmelavet i eget køkken, med god hjælp fra Helle og Dan. Servering og betjeningen i baren kørte som om det var noget vi havde prøvet før. Morgenkaffen blev også klaret til alle dem der havde ondt i håret.

    Desværre var der en del omkostninger som vi ikke havde styr på, mest Omkring teltudstyret, tilladelse, varme, exit skilte og andre småting, men som blev noget dyrere end beregnet. Men vi holdt da skindet på næsen.

    Vi har også i år været ude med en pølsevogn, når rally afd. har haft større arrangementer, det har også været meget tilfredsstillende.

    Til de store løb på banen har vi haft en hoppeborg opstillet på publikumssiden, den har vi høstet meget ros for. Det var dejlig der var noget for børnene.

    Salget fra kioskerne har været helt ok. Det har jo øget salget med flere publikummer.

    Der har i år ikke været nogen forespørgsel på tilskud, så vi har i bestyrelsen besluttet at gemme pengene, i håb om at vi til sommer kan bygge en ny kiosk i Svinget.

    Der skal også lyde en stor tak til de personer som hjælper til ved de forskellige arrangementer både til medlemmer og nok især dem som bare kommer når vi kalder.

    Formand Kristian Christensen

    19.01.2009