Udskriv siden

    In-door beretning 2010

    Af: Henrik Pedersen

    KLUBMESTERSKABET i In-door karting for alle sektioner 2010.



    Søndag den 7.marts blev klubmesterneskabet for hold i MNJ afgjort.

    Alle sektioner var repræsenteret i denne dyst, hvor der på tværs af sektionerne blev inddelt i hold, hvor efter der blev kørt Le Mans, som startede med en løbetur rundt på banen hvorefter den løbende kører skulle fjerne en stopklods under go-karten.

    Efter 1½ times meget spændende kørsel og en tæt dyst mellem de førende team, hvor de 3 førende team alle var på omgangshøjde, kunne det ikke være mere spændende, men holdet med Ann Skjødt Kjær Lauersen, Niels Bjerre og Lasse L.Sørensen trak det længste strå, og vandt med kun 5 sekunder foran holdet bestående af Michael Thønninge, Jacob Nielsen og Kasper Nissen.

    Kasper Nissen fik den glæde at han satte ny banerekord med 28.554 sekunder.

    Succesen vil blive gentaget næste år, selv et par af de meget inkarnerede folkeracekørere lovede at de nu nok lige ville ud at træne en smule inden næste gang. Vi glæder os allerede.

    Et stort tillykke til det vindende hold, og tillykke til Kasper med banerekorden.

    10.03.2010