Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

Gokart formandens årsberetning for 2022

FORMANDENS ÅRSBERETNING. 2022
 
 
I Januar måned kom vi endelig ud af coronaens jerngreb, og vi har endelig lagt den bag os.  Det var rigtig godt for gokart sektionen, således at vi nu kunne koncertere os om det vi elsker så meget - Gokart..
 
igen mødte mange frivillige op til årets første arbejdsdag, når Allan Maanson kalder til arbejde. Det er det vi har brug for. Hvis der ikke kom frivillige og støttede klubben op, ja så var der ingen klub.  Ja vi er kommet langt med at lave banen, og ikke mindst ALT det der ligger uden for den. Det var også det vi brugte vores tid med i 2022.
dejligt var det også at Bruno, vores træningsleder/banechef, altid står klar, og de få gange Bruno har været forhindret, har i andre med en træningslicens været klar. TAK.
 
Entreprenør holdet havde allerede i 2021, lagt bunden til vores nye baneudvidelse, med stor niveau forskel og ikke mindst det store oplagte sving, således at det kunne sætte sig, vinteren over, indtil vi skulle have det asfalteret, her i 2022. vi gik også i gang med at lave paddock II, samt ny indkørselsvej til banen, oppe fra vejen. Med denne udvidelse, får vi faktisk næsten dobbelt så meget plads til kørerne.  Men en by bonde som jeg, er ikke rigtig klar over hvor meget sand/grus og jord der skal flyttes, for at lave sådanne udvidelser. Det er enormt.  SÅ IGEN TAK TIL ENTREPRENØR HOLDET, for jeres kæmpe indsats..
 
Igen i år har vi været meget begunstiget med at få Store sponsorater til klubben.  Assentoft Smede og Maskinforretning, Kent Seiersen.  Var igen meget storsindet, i at donerer et 12 x 24 mtr telt hal, til vores pitområde.  TAK Kent.
Sparekassen Danmark Fonden Hobro. Fik vi taget det fine nye elektroniske flagposter i brug, både over på banen og hos os i gokart. Igen KÆMPE TAK TIL SPAREKASSEN DANMARK, for igen at være så rundhåndet over for os.
 
Sommeren kom nærmere, og vi talte meget om nyt asfalt til vores baneudvidelse, men også asfalt til hele banen.. det blev bevilget af bestyrelsen i MNJ.  Vi gik i gang med at asfaltere hele banen primo September, hvilket vi var spændt på
Hvorledes det ville spinne an. Så det endte med at vi var med til hele asfalteringen, for at være sikker på at de gjorde det rigtigt… Det gjorde de. Kaaaanon arbejde fra deres side. for det skulle jo være HELT jævnt, og det blev det..
I samme ombæring, fik vi også støbt 2 KÆMPE fødder, til vores start/mål portal. (24 meter lang. Måske største i Danmark) Som vi har fået sponsoreret at Mads Møller DS Gruppen, sammen med et stålskelet til et hus til træningslederen.
 
Vi har udnævnt Henrik fra bestyrelsen, til at være vores reklame/banner chef, til vores nye hegn, og sving. Henrik står for kontakten til sponsorerne og opsætningen af reklamebannerne.
 
Vi fik også startet en helt ny ting op i klubben, nemlig puffo klubben: gokart for børn.  Igen har vi været heldige at fik sponsoreret 5 helt nye gokarts, hvor udlejningsindtægterne går ubeskåret til klubben. TAK OVE fra klubben. Vi skulle være den klub i DK som har fleste børn i den alder.
 
Vi fik også lavet en del mindre ting, så som mere el i pitten, lagt fliser uden for dommer tårnet, lavet hegn fra klubhuset ned til dommertårnet, ryddet lidt op i krogene.
 
Igen i år har vi været storforkælet med at Pernille og Gunhild igen startede deres lille Michelin restaurant for os, således at vi fik Dejlig mad, og hygge.  TAK TAK TAK til jer.
 
Vores medlemstal kom tilbage gennem året, efter Corona.  Vi fik desværre ikke tildelt særlig mange løb i året, men det har vi rodet bod på her i 2023.
 
En kæmpe tak til alle de frivillige som altid står klar, når der skal laves noget (desværre altid de samme.. men det er sådan det er)  uden jer var der ingen klub. Vores økonomi i gokart sektionen ser god ud, og er stigende, hvilket den også skal, således at vi kan investere i nye tiltag.
 
Vi glæder os til 2023, sammen med jer alle sammen.
 
Med gokart hilsner
 
Formand for gokart sektionen.
 
Jan Wurgler
 
Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877